Du er her:
[Kjærlighedens Komedie]
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
(Falk har under det Foregaaende ufravendt { <...> }betragtet Straa-
mand og hans Kone; han bliver alene tilbage i Haven.
Det er nu fuldkommen Aften. Efter en kort Pause kommer
Svanhild ud paa Altanen med en Blomsterpotte som hun
sætter paa Rækværket
)
Falk
.
Alt er som afbrændt, dødt, – en trøstløs Jammer – –
Slig gaar de gjennem ˹Verden˺ Livet To og To –
Tilhobe staar de, som de sorte Stammer,
En Skogbrand levned paa den ˹øde˺ tørre Mo –
\
Saa langt som Synet rækker – er kun Tørke, –
/
O, bringer ˹har det˺ Ingen ˹Livets˺ mig det friske Grøn{ne}t –!
Jo ˹der er˺ En –!
Svanhild
.
(kommer ud paa Altanen med et blomstrende Rosen
træ som hun sætter paa Rækværket.)
Falk! – Staar De her i Mørke –
Og er ej ræd?
Falk
.
Og er ej ræd? Nej; Mørket er just skjønt –
Men sig mig, ræddes ikke De derinde
Hvor Lampen lyser paa de gustne Lig –
Svanhild
.
˹O fy˺ Paa Lig !
Falk
.
De var jo <...>
Han fordum var paa Mod saa rig –
Han stred med Verden om en elsket Kvinde
Som ˹Vedtægts Kirkestormer˺ F<...> Skrankestormer da han gjaldt,
Hans Kjærlighed slog ud i glade Sange,
Se paa ham nu! I Kisteklæder lange –
Et Tobens ˹drama˺ Billed ˹om,˺ paa hvor dybt han faldt!
{Og}Se Fruentimret med det skidne Skjørt
Med skjæve Sko som klasker under Hælene –
Hun er den {v}Vingemø som skulde ført
Ham ind til Samfundsliv med Skjønhedssjælene
Faksimile
Hvad er igjen af Flammen? Neppe Røgen!
Sic transit gloria amoris, Frøken!
Svanhild
.
Og tror De ikke Smærten <...> mangen Gang
Mit Syn har mørknet og gjort Barmen trang
Jeg vilde bryde mine egne Veje –
Falk
.
Ja, i den «stille Tanke»?
Svanhild
.
Svanhild
Ja det er usselt, usselt dog det Hele –
Jeg ved ej {n}Nogens Lod jeg vilde dele.
Falk
.
(rask)
Nu vel; vi To gjør {o}Oprør mod en Orden
Som ej Naturens er, men kunstigt skabt –
Svanhild
.
Da ved jeg at vort Forbunds Sag var tabt,
Saa vist som det vi træder paa er Jorden –
Falk
.
Nej der er Sejr hvor To gaar frem i Enighed.
Vi vil ej søgne mer til Platheds Kirke
Som Led af Trivialitetens Menighed –
Se, Maalet { paa }for Personlighedens Virke
Er dog at staa selvstændig, sand og fri –
Det svigter ikke jeg og ikke De –
Et Sjæleliv i Deres Aarer banker
De ejer varme Ord for stærke Tanker
De vil ej taale Formens Snørliv lagt
Om Deres Hjerte, frit maa det pulsere,
De fik ej Stemme til at sekundere
I Fælleskoret efter Vedtægts Takt
Svanhild
.
Og tror De ikke Smærten mangengang
Faksimile
Mit Syn har mørknet og gjort Barmen trang;
Jeg vilde bryde mine egne Veje
Falk
.
Ja i den «stille Tanke»?
Svanhild
.
Nej i Daad –
Men saa kom Tanterne med gode Raad –
De skulde Sagen drøfte, granske, veje – – –
«Den stille Tanke» siger De – nej kjækt det
Blev engang prøvet, Plads for mig at finde
Forsøg jeg vovet har – som Malerinde –
Falk
Og saa –?
Svanhild
.
Det glapp, thi Evnen var mig nægtet –
Men Frihedstrangen lod sig ikke binde –
Bag Staffeliet søgte den Theatret –
Falk
.
Den Plan blev sagtens ogsaa omkalfatret
Svanhild
.
Ja efter Forslag af den ældste Tante,
˹Hun˺ Som søgte Plads for mig som Gouvernante
Falk
Men dette her har Ingen før mig sagt.
Svanhild
.
˹Naturligvis; de tog sig˺ Nej derfor tog sig klok vel iagt.
(med et Smil)
De frygted ˹nok˺ for min Fremtid skulde lide
Hvis unge Herrer fik den {s}Sag at vide –
Falk
.
Nej le ej, Svanhild, – bagved deres Spot
Der glittrer Taarer, o jeg ser det godt;
Og jeg ser mer; er De i Støvet traadt
Og æltet til et Ler hvis Form ej huskes
Da skal af hver en Tusindkunstner fuskes
Med Moddelérkniv plumpt og dumt og raat
Vorherres Gjerning Verden plagierer –
Den skaber Dem paany, i eget Billed,
Faksimile
Den ændrer, lægger til, tar fra, formerer; –
Og er De saa paa Postamentet stillet,
Da jubler den, se nu er hun normal –
Se hvilken plastisk Ro, som Marmor sval –
Bestraalt af Lys fra Lampen og fra Kronen
Hun passer dejligt til Dekorationen –
(gl: l. h. H.)
Men skal De aandigt dø, – da lev forinden
Vær min i Herrens vaarlige Natur –
De{t}r sygner De
De kommer tidsnok i det gyldne Bur;
Der trives Damen, men der sygner Kvinden

Forklaringer

Tegnforklaring inn her